Kom på forkant med økonomien

Et godt budget giver dig de bedst mulige forudsætninger for at planlægge og overskue virksomhedens økonomi, så du kan disponere mest hensigtsmæssigt med dine midler.

Jeg udarbejder både drifts- og likviditetsbudgetter på professionel vis. Et driftsbudget lægges årligt inden begyndelse af et regnskabsår og giver dig både overblik over den forventede økonomi i det nye regnskabsår og mulighed for at sætte økonomiske mål for året.

Med et likviditetsbudget får du overblik over virksomhedens ind- og udbetalinger. Et likviditetsbudget kan hjælpe med at forudse problemer med likviditeten, så virksomheden kan undgå økonomiske vanskeligheder.

Husk at et budget ofte er et krav, hvis du vil låne penge i banken til din virksomhed.

Kontakt mig for at høre nærmere om mulighederne for budgetudarbejdelse.